Free cookie consent management tool by TermsFeed Generator

Rygs­mer­ter

Rygsmerter – hvorfor opstår de, og hvordan kan du lindre dem?


Rygsmerter er en af de mest almindelige gener i kroppen og ca. 60–80 % af befolkningen oplever rygsmerter på et tidspunkt i livet. Rygsmerter er en af de hyppigste årsager til, at vi søger lægehjælp eller må melde os syge. Smerterne kan opstå pludseligt eller udvikle sig over tid og variere fra milde gener til svære, invaliderende tilstande.

Læs mere om de typiske årsager til rygsmerter, hvem det rammer, og hvad du selv kan gøre for at forebygge og lindre ubehaget.
 

Hvorfor får man rygsmerter?

Rygsøjlen er kroppens bærende akse, og den er i brug stort set hele tiden – både når vi sidder, står, løfter og bevæger os. Derfor er den også sårbar over for både fysiske og psykiske belastninger.
De mest almindelige årsager til rygsmerter inkluderer: 

Muskelspændinger (myoser): Opstår ofte som følge af overbelastning, dårlig kropsholdning eller stress

Diskusprolaps: Når en af ryggens bruskskiver (diskus) trykker på nerverne og giver smerter

Slidgigt (artrose): En aldersrelateret nedbrydning af brusken i rygsøjlens led, som kan føre til stivhed og smerter 

Arbejdsstillinger eller tunge løft: Gentagne bevægelser, f.eks. i job med fysisk arbejde eller mange timer foran computeren 

Det er ikke altid muligt at finde én klar årsag til rygsmerter – ofte er det en kombination af flere faktorer. 

Hvem får rygsmerter?

Rygsmerter er en folkesygdom og kan ramme alle – både mænd og kvinder, unge og ældre. Dog er der visse grupper, der er mere udsatte heriblandt: Personer mellem 35 og 55 år.
Kvinder i forbindelse med graviditet og efterfølgende.
Personer med s
tillestående arbejde og tunge løft - dette øger risikoen markant  Personer med dårlig kropsholdning eller uden fysisk aktivitet.

Sådan forebygger du rygsmerter

Heldigvis kan mange rygproblemer forebygges – især med fokus på bevægelse, styrke og ergonomi: 

Arbejd ergonomisk: Sørg for at have korrekte og varierede arbejdsstillinger. Undgå at sidde stille for længe, og husk at løfte rigtigt – med benene, ikke ryggen 

Styrk din ryg: Regelmæssig motion og styrketræning hjælper med at stabilisere rygsøjlen og mindske risikoen for skader 

Bevar god kropsholdning: Tænk over, hvordan du sidder, går og står – både hjemme og på arbejde 

Hvad kan du gøre ved rygsmerter?

Hvis rygsmerterne allerede er opstået, findes der flere effektive måder at lindre dem på: 

Hold dig i gang: Det kan være fristende at hvile sig meget, men bevægelse er vigtig.
Undgå at blive sengeliggende i længere tid
 

Fysioterapi og øvelser: En fysioterapeut kan vejlede dig i relevante øvelser og teknikker,
der styrker ryggen og løsner spændinger
 

Massage og varme: Kan hjælpe ved muskelspændinger og give midlertidig lindring 

Smertestillende medicin: NSAID-præparater som Ibumetin® og Ibumetin® Express
kan reducere både smerte og inflammation
 

Ved vedvarende eller kraftige rygsmerter bør du altid søge læge for at få stillet en præcis diagnose. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ibumetin® – dokumenteret lindring ved rygsmerter

Rygsmerter kan påvirke både din fysiske frihed og mentale energi. Når smerterne står i vejen for din hverdag, kan Ibumetin® og Ibumetin® Express hjælpe med at lindre både smerte og inflammation. 

Produkter med ibuprofen virker direkte på årsagen til smerterne – og hjælper dig med at komme tilbage til en mere aktiv og velfungerende hverdag. 

Ibumetin® Express optages hurtigere i kroppen og er velegnet, når du har brug for hurtig effekt. 

Læs altid indlægssedlen før brug. Ved langvarige rygsmerter bør du søge læge for en grundig vurdering. 

Rela­te­rede artik­ler

5. maj 2025

Migræne er en almindelig type hovedpine, der rammer tre gange flere kvinder end mænd.

Læs artiklen her Hvad er migræne?
3. juni 2025

Når vi oplever smerter, feber eller betændelsestilstande i kroppen, kan det være hensigtsmæssigt at behandle med et NSAID – en forkortelse for non-steroide antiinflammatoriske lægemidler.

Læs artiklen her Gode grunde til at vælge Ibupro­fen
3. juni 2025

Ibumetin® og Ibumetin® Express er smertestillende lægemidler, som fås i håndkøb.

Læs artiklen her Hvad er Ibu­me­tin® og Ibu­me­tin® Express, og hvad bru­ges det til?
3. juni 2025

Smerte er kroppens måde at fortælle os, at noget ikke er, som det skal være

Læs artiklen her Hvad er smerte – og hvor­for mær­ker vi den?
3. juni 2025

Ibumetin Express indeholder det aktive stof ibuprofen lysin. Ibuprofen dæmper ikke kun smerten, men behandler også selve årsagen til den.

Læs artiklen her Hvor­for vælge Ibu­me­tin Express mod smer­ter