Migræne

Migræne er ikke bare en slem hovedpine. Det er en neurologisk tilstand, der kan påvirke arbejde, familie og sociale aktiviteter. Når migræne hovedpine rammer, føles smerten ofte pulserende og ensidig, og den kan ledsages af kvalme samt øget følsomhed over for lys, lyd og lugte. Her får du en overskuelig guide til symptomer, årsager, diagnose og migræne behandling – samt konkrete råd, der kan hjælpe dig i hverdagen. Indholdet er vejledende og kan ikke erstatte personlig rådgivning fra læge eller apotek.

Hvad er migræne?

Migræne er en tilbagevendende, anfaldsvis tilstand med moderat til svær migræne hovedpine. Uden behandling varer et anfald typisk 4–72 timer.

Migræne opstår, når hjernens smerte- og karregulering bliver overaktiv, og der sker ændringer i signalstoffer, som gør hjernen mere følsom over for påvirkninger. Spændingshovedpine og migræne adskiller sig. Spændingshovedpine føles ofte trykkende og symmetrisk og påvirker sjældent funktionsniveauet i samme grad. Migræne er som regel ensidig, dunkende og forværres af fysisk aktivitet, lys og lyd.

Mange har behov for at trække sig til et mørkt, stille rum, indtil migræne hovedpine aftager.

Et anfald viser sig ofte som pulserende, ensidig smerte, der kan skifte side mellem anfald. Migræne hovedpine spænder fra moderat til svær og bliver værre af almindelig fysisk aktivitet som trapper eller hurtig gang. Uden migræne behandling kan et anfald vare 4–72 timer.

Aura er et forvarsel, der opstår før eller samtidig med hovedpinen. Den hyppigste form er synsaura med flimrende lys, zigzag-mønstre, skygger eller blinde felter. Nogle oplever føleforstyrrelser i ansigt eller hånd, talebesvær eller svimmelhed. Aura varer typisk 5–60 minutter og forsvinder igen. At kende sin aura kan hjælpe med at time migræne medicin tidligt i forløbet.

Andre almindelige symptomer:

• Kvalme og opkastning

• Følsomhed over for lys, lyd og lugte

• Koncentrationsbesvær, træthed og irritabilitet

Prodromale tegn kan opstå timer til et døgn før anfald – fx gabetrang, nakkestivhed, træthed eller øget appetit. Efter anfaldet kan der være udtalt træthed og “tømmermændsfølelse” i op til et døgn.

Migræne har en stærk genetisk komponent. Har en forælder migræne, er risikoen øget. Ved migræne med aura ses ofte familiemønstre. Genetiske variationer påvirker signalstoffer, ionkanaler og karregulering, hvilket øger hjernens sårbarhed over for triggere.

Miljø og livsstil har stor betydning for, om et anfald udløses.

Hyppige triggere er blandt andet:

• Uregelmæssig søvn, måltidsudsættelse, lavt blodsukker og dehydrering

• Alkohol (hos nogle især rødvin), stort koffeinindtag eller brat koffein-stop

• Skarpt lys, flimrende skærme og kraftige dufte • Stress – og “efter-stress”, når spændingen slipper

• Vejrskift

• Visse fødevarer hos nogle, fx lagrede oste, nitritholdige charcuteriprodukter og chokolade

Triggere er individuelle. En hovedpinedagbog kan hjælpe dig med at finde dine mønstre og planlægge migræne behandling, før migræne hovedpine tager fart.

Hormonelle svingninger påvirker især kvinder. Mange får menstruationsrelateret migræne i forbindelse med fald i østrogen. Graviditet kan både forbedre og forværre migræne afhængigt af trimester, og tiden efter fødsel med hormonelle udsving og søvnmangel kan forværre symptomer. P-piller og hormonbehandling kan påvirke migræne, især ved aura. Tal med lægen om prævention og migræne medicin, så behandlingen passer til din situation.

Diagnosen bygger på sygehistorie og mønstre i symptomerne. Lægen spørger til varighed, intensitet, ledsagesymptomer, debutalder, hyppighed og mulige triggere. For migræne uden aura kræves typisk mindst fem anfald af 4–72 timer med ensidig, pulserende smerte af moderat til svær intensitet, forværret af fysisk aktivitet, samt kvalme/opkastning eller lys- og lydfølsomhed.

En somatisk og neurologisk undersøgelse udføres for at udelukke andre årsager. Ved alarmsymptomer kan der være behov for akut vurdering og scanning.

Søg akut lægehjælp ved:

• Pludselig, meget voldsom “thunderclap”-hovedpine

• Vedvarende neurologiske udfald

• Feber, nakkestivhed eller påvirket bevidsthed

• Markant ændring i personlighed eller adfærd

For de fleste med typiske symptomer er scanning ikke nødvendig. Til gengæld er en hovedpinedagbog et centralt redskab. Notér dato, varighed, intensitet, ledsagesymptomer, medicinforbrug og mulige triggere som søvn, stress, menstruation og kost. Registrér også effekt og eventuelle

Effektiv migræne behandling starter tidligt – helst ved første tegn på anfald. Ved let til moderat migræne kan håndkøbsmedicin som indeholder ibuprofen, eller acetylsalicylsyre i kombination med caffein være effektiv. Ibuprofen dæmper dannelsen af prostaglandiner og reducerer både smerte og inflammation, og mange oplever også mindre kvalme. For voksne bruges typisk 400 mg som startdosis . Følg altid indlægssedlen for gentagelse og maksimal døgndosis. Ved udtalt kvalme kan lægen supplere med kvalmestillende. Begræns brug af akutte midler til højst 9–10 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine.

Livsstil kan gøre en tydelig forskel og ofte reducere både hyppighed og intensitet:

• Skab faste rutiner for søvn og måltider, og drik tilstrækkeligt med vand

• Hold koffein på et moderat og stabilt niveau

• Dyrk regelmæssig aerob motion i et tempo, du kan holde

• Arbejd med stresshåndtering, fx vejrtrækningsteknikker, mindfulness eller kognitiv adfærdsterapi

• Tænk ergonomi for nakke og skuldre – både på arbejde og hjemme

• Brug hovedpinedagbogen til at identificere og håndtere personlige triggere

Akupunktur og biofeedback har dokumenteret effekt hos nogle. Elimineringsdiæter bør kun forsøges målrettet og tidsbegrænset under faglig vejledning.

Særlige forhold: Ved graviditet, planlagt graviditet og amning skal valg af migræne medicin altid afklares med lægen. Personer med aura og samtidig rygning kan have øget risiko for blodpropper og bør vurderes i forhold til prævention og behandling. Ved langvarig eller hyppig brug af akutte midler er det vigtigt at revurdere planen for at forebygge medicinoverforbrugshovedpine.

Migræne har ofte et bølgende forløb påvirket af livsfaser, hormoner og stress. Hos nogle aftager hyppigheden med alderen, særligt efter overgangsalderen. Andre har fortsat symptomer, men med den rette kombination af migræne medicin, forebyggelse og hverdagsvaner kan du få bedre kontrol.

En god plan kombinerer akut behandling, forebyggelse og hverdagstiltag. Aftal en individuel handlingsplan med lægen, der beskriver:

• Hvilke midler du tager hvornår – og i hvilke doser

• Hvad der er et sikkert maksimalforbrug pr. måned for at undgå overforbrug

• Hvornår du skal kontakte klinikken ved ændringer eller manglende effekt

Hav migræne medicin let tilgængelig og tag den tidligt i anfaldet. Brug hovedpinedagbogen til at følge udviklingen, vurdere triggere og se effekten af migræne behandling. Overvej tilpasninger på arbejde: fleksible pauser, skærmfiltre, justerbar belysning og mulighed for ro. Informér familie og kolleger om, hvordan de bedst kan støtte under anfald.

Søg læge hvis hovedpinemønsteret ændrer sig, hvis anfald bliver markant hyppigere eller mere intense, hvis akutte midler mister effekt, ved mistanke om medicinoverforbrugshovedpine, ved nye neurologiske symptomer, ved debut efter 50-årsalderen eller ved pludselig, voldsom hovedpine. Ved graviditet, planlagt graviditet eller brug af p-piller sammen med migræne med aura bør der altid ske lægelig vurdering.